Klintholm Gods - Klintholm Allé 1 A - 4791 Borre, Møn - tlf. +45 5581 9105 - klintholm@klintholm.dk
 
Klintholms nye hoved-bygning fotograferet fra
parken kort efter den stod færdig i 1875.
Parken er med sine mange bede og stier
anlagt med et meget højt ambitionsniveau,
men udover rosariet i midten af parken,
som først blev sløjfet i midten af 1960'erne,
holdt det ikke længe.
Hall'en blev dekoreret 1928-30 af Thyra og Carls søn, maleren
Roger Scavenius, uddannet hos bl.a.J.F.Willumsen.
Malerierne skildrer i seks billeder livets gang,
og her ses over døren ind til det røde kabinet
fødslen. Over døren ud til trappetårnet sås
døden, illustreret af en glaskiste med lig,
men det lod Sophus Scavenius overmale, da
han syntes, det var for makabert. Lofterne er
som overalt i huset rigt dekorerede, her ses bl.a.
Scavenius-våbnet med Castonier-våbnet som
pendant i loftets anden Møblerne er
formentlig tegnet til rummet.
Det lille kabinet i hovedbygningen venstre
fløj, som senere blev indrettet til Ove Scavenius´s
musikstue. - Carl og Thyra opholdt sig i
længere tid i Italien for at samle møbler og ideer
til deres nye hjem. Her har de hjembragt et
stort venetiansk spejl med lysekrone til.
På væggen små vægkonsoller med Thorvaldsen-
figurer. Ellers er rummet præget af tidens
mode med tunge gardiner, tæt placerede møbler og mange planter.
Her har Christian Bendtsen tegnet en sofa
til et gæsteværelse. Hvert soveværelse/gæsteværelse
havde hele møblementer bestående af borde,
sofaer, stole, servanter, natborde, toiletborde
og senge, dekoreret i samme mønster og med
forskellige farve fra rum til rum. 1874.
Den store spisestue i hovedbygningens venstre
fløj. Spisestuen blev restaureret i slutningen
af 1950'erne, hvor de venetianske gyldenlæ-
dertapeter blev erstattet med den røde farve.
Samtidig blev de to gavlvinduer, som
tidligere havde været blændet, åbnet op.
Sophus Scavenius' buste i hjørnet er udført af
hans datter Litten, som var en meget begavet
kunstner. Malerierne er af David Moniers og forestiller
Jacob og Henriette Scavenius til Basnæs.
Christian Bendtsen var interiørarkitekt og
forsynede familien med forslag til indretning og
møbler. Vel evidence at Carls store passion var
guldaldermalerierne, tegne- de han dette staffeli, som
han kunne sætte et særligt kært billede op på.
Desværre blev det aldrig udført - et sted
måtte man sætte en grænse. 1874.

Den nye hovedbygning på Klintholm. 1873 - 2000

Nedrevet foråret 2000

 

Klintholms gamle hovedbygning, der med årene fik betegnelsen Kammerherreboligen, var oprindelig blot tænkt til sommerophold. Den var, som der står et sted, kun beregnet til "at indeholde Aftrædelsesværelser og derfor var den for lille til en større familie, som skulle opholde sig der hele året. Og det blev en større familie, der med Thyra og Carl Sophus Scavenius' indflytning kom til at bo på Klintholm, for familien fik 10 børn i løbet af 17 år. Det var mere end der var plads til i Hetsch' lille hovedbygning, så der krævedes nytænkning.

     Der blev sandelig nytænkt, for den nye hovedbygning kom såvel stilistisk som i sit format til at fravige den mere beskedne Kammerherrebolig. Det blev et renaissancehus i såkaldt Rosenborgstil efter tegning af arkitekt August Klein. Den stod færdig i 1875 efter at have været to år under opførelse. Bygningen bærer præg af ikke blot arkitektens, men også af familiens dyrkelse af de historicistiske forudsætninger. Arkitekturens hovedværker var studeret under langvarige ophold i Italien. Også Den Danske Vitruvius var blevet gennemlæst med interesse af August Klein. Til Klintholms hovedbygning har han netop i dette værk kunnet finde inspiration i det oprindelige Jægersborg Slot.

   

Som elev af Ferdinand Meldahl blev også August Klein interesseret i herregårdsbyggeri. Ikke blot istandsatte og ombyggede han flere hovedbygninger, men han fik også mulighed for at nyopføre adskillige. Blandet de mest vellykkede var Klintholm, der inden for sin genre er velfungerende og harmonisk. Det er en pompøs bygning, som fuldt ud lever op til historicismens krav til et hus i renaissancestil med tårn, fremspringende endefløje, kvistgavl, store vinduer, portal og skulpturelle udsmykninger.

 

     Kleins solide rødstensbygning er rigt udstyret, både udvendig og indvendig. Alle de ydre dekorationer er af dansk kalksten, brudt og hugget ved Fakse. Gennem tårnets hovedindgangsdør, der er hjemført fra Venedig, føres man ind i vestibulen. Det er et overdådigt rum, hvis hvælvinger er dekoreret med et rigt stukarbejde. De fleste af stueetagens rum er udsmykkede med bemalede stuklofter, vægge inddelt i felter og smukke parketgulve. Enkelte af rummene har dog i stedet stukloftet bemalet bjælker. I biblioteket er der tillige rigt udskårne reoler. I spisesalen var væggene oprindelig beklædte med ægte gyldenlædertapet. Alle værelsernes dekorering blev udført af maler Hellesen. Fra husets østvendte havestue vender dørene ud mod en terrasse, hvis trappe fører ned mod haven, der er anlagt i engelsk, landskabelig stil. Samspillet mellem den herskabelige hovedbygning og havens store, gamle træer er fuldt af stemning og hemmelighed.

    I hovedbygningens øverste etage lå soveværelserne og gæsteværelserne. Oprindelig var der kun èt badeværelse i Faksemarmor. I kælderen lå køkkenet med tilhørende rum samt domestikværelserne. Fra den nye bygning blev der anlagt en forbindelsesgang til Kammerherreboligen, der fra da af blev brugt af familiens gæster. Senere generationer kom dog til at benytte begge bygninger.

     Interiørerne i Kleins hovedbygning blev udstyret med møbler, gardiner og kunsthåndværk i fuld overensstemmelse med bygningens stil. alt ned til mindste flacon blev nyanskaffet til huset. Dette fremgår af de rigtholdige og alenlange regninger, der findes bevaret i Klintholms arkiv. Heller ikke denne gang blev der sparet på udstyret. Blot var smagen endnu mere overdådig end den, der prægede Kammerherreboligen. Med den nye hovedbygning var der i mere end èn forstand blevet højt til loftet på Klintholm.

 

Bente Scavenius.

 

 

Allerede i 1940'erne blev der første gang konstateret ægte hussvamp i den nye

hovedbygning. Midlerne til bekæmpelse af hussvamp var dengang ikke særlig ef-

fektive, og gentagne restaureringer gav hverken noget positivt eller varigt resultat.

Da familien i 1964 flyttede ud af hovedbygningen og over i Kammerherreboligen,

fik svampen optimale vækstbetingelser, og spredte sig hurtigt til at omfatte vitale

dele af huset. Det blev således i 1975-80 nødvendigt at fjerne træværket i en stor

del af kælderen, og i 1983 blev indboet, såvel møbler som malerier, solgt på auk-

tion. I 1988 blev huset besigtiget af  Miljøministeriets Fredningskontor, og det blev

konstateret at svampen nu var så fremskredet, at der ikke længere var

mulighed for at frede bygningen. I løbet af en overskuelig fremtid vil den nye ho-

vedbygning blive revet ned, og Klintholm vil finde sin oprindelige bygnings-

plan, således som Ditlev Staal og senere Peder Scavenius havde udformet den.

                                                                                                            A.S.