Klintholm Gods - Klintholm Allé 1 A - 4791 Borre, Møn - tlf. +45 5581 9105 - klintholm@klintholm.dk
 
6. og 7. generation på Klintholm: Peter og Annett med børnene Anne Sophie og Carl Gustav fotograferet i anledning af 200 års jubilæet i 1998. I midten sidder godshunden Sasha.
Portladen fra 1842 t.v. samt hestestalden set fra gårdspladsen.
Luftfoto af Klintholm i 1950´erne.
I dag er der knap så mange bygninger tilbage på godset. Kostalden - den lange bygning yderst t.h. brændte ned i 1993.
Carl Christian Scavenius og Birte Scavenius f. Rist med børnene
Bente, Peter og Alette på picnic i Mandemarke Bakker.
Maleri af englænderen Claude Harrison 1956.
Foto: I 1945 blev Klintholms maskinpark fotograferet sammen med de ansatte. Der var 110 ansatte med piger og karle - hvor det blev reduceret til kun 5 i 1998

Klintholms historie

 

Klintholms historie som Gods er ikke specielt lang. Godset var indtil 1769 En del af Højemøn, der var ejet af kronen og øen som sådanne fik ikke den største bevågenhed. Man ved at der har ligget en større gård i Mandemarke kaldet Pølsegården, der må påregnes at være den første større gård på Højemøn, dens nøjagtige beliggenhed er ikke sikker og der er heller ikke fundet rester hverken af den eller en anden stor gård kaldet Holgersgård, denne der omkring 1750 var den største gård har været beligende lige nord for Mandemarke og dens marker er beliggende lige vest for Mandemarke by og har stadig navnet Holgersmarken.

 

Som sagt var hele Møn krongods lige indtil 1769, hvor Møn blev delt op i 5 godser og solgt. Tre af godserne blev solgt som selvstændige ejendomme nemlig Marienborg, Nordfeld samt Klintholm, Fanefjord og Elmelunde blev solgt til gårdejerne i området. – Klintholm blev første gang solgt til Tersling fra Vennerslund, men denne handel gik tilbage inden for få år og blev i stedet solgt til Købmand Staal fra Stubbekøbing i 1774. Det var Staal, der byggede selve godset op helt fra grunden af, såvidt man kan se af kort, har der ikke ligget noget før Klintholm blev bygget, dette ses også af, at de første aftaler om at bygge på Klintholm blev underskrevet på Holgersgård og først senere blev aftaler underskrevet på selve Klintholm. De første bygninger blev opført mellem 1778 og 80. Den første bygning, der blev bygget var et mejeri samt en staldlænge på 48 * 13 m bygget med bindingsværk samt med stråtag.  Navnet Klintholm opstår først mellem 1776 og 78 da det før den tid blev kaldt Klintegodset. – Købmand Staal havde kun fornøjelse af Klintholm i ca. 10 år, han døde juli 1797. Klintholm blev nu solgt af enken til Jacob Brønnum Scavenius d. 7. Juni 1798. 200 året for dette køb blev fejret på Klintholm i 1998 med 400 mennesker, der havde relation til Klintholm.

 

Jacob Scavenius  var meget driftig, han havde allerede i 1793 købt Gjorslev gods. I forsættelse af købet af Klintholm, købte han flere ejendomme til således at Klintholm gods havde en størrelse på ca. 3.000 HA, han købte også flere kirker. I august 1819 brændte alle bygningerne, disse blev hurtigt genopført med den samme placering, som de gamle bygninger, derudover blev der fra 1820 nyopført flere funktionærboliger, et teglværk samt kalkbrænderi. I flere generationer blev Klintholm drevet med stor dygtighed, af forvaltere og med ejerne, der boede på Gjorslev gods tilsyn især i sommermåderne. Af korrespondance fra især gennem en meget detaljeret korrespondance fra godsforvalter Løve, får man et fint indtryk af dagligdagen i driften af  Klintholm.

 

Den første ejer, der havde fast bolig på Klintholm var Carl Sophus Scavenius, dette fordi de to godser Klintholm og Gjorslev blev delt af to brødre. Carl S. mente at den Gamle hovedbygning var alt for lille til hans famille med 10 børn, hvorfor han byggede den Nye Hovedbygning. Et andet stort og markant projekt, var Klintholm Havn. Dette byggede han for at kunne få en udvikling i gang på Møn samt en mulighed for at kunne  afsætte godsets produkter. Disse store investeringer blev finansieret ved salg af fæstegård omkring århundrede skiftet. Efter 19 hundredes tallet begyndelse blev Klintholm drevet meget konservativt indtil 1945, hvor Carl Christian Scavenius overtog godset, han var særdeles driftig og satte mange projekter i gang. De første hereford kreaturer i Danmark blev købt til Klintholm, også inden for turismen blev der gjort flere tiltag, herunder etablering af Camping Møns Klint, samt Ålekroen i Klintholm Havn. I sær initiativerne inden for turisme har Klintholm stor glæde af i dag, der således er et vigtigt aktiv.

 

De største ændringer af godset er dog sket i nyere tid. I 1973 startede en fredningssag af hele godset en forhandling der tog 12 år, under disse forhandlinger blev det besluttet at frasælge selve Møns Klint, der altid har hørt under godset. Dette salg blev effektueret i 1980 hvor der blev fra solgt ca. 440 Ha fortrinsvis bestående af Klinten med en bræmme af skoven, samt Jydelejet og Høvblege. Se øvrigt også under  ”Klintholm i dag.”