Større gruppeture
Klintholm Gods

Gruppeture designet efter jeres ønsker

Du kan tage din forening, virksomhed eller vennegruppe med på en helt særlig dag ved Klintholm Gods og Møns Klint. Vi åbner portene til både herregården og landskabet, og sammen skaber vi et program, der passer til netop jeres ønsker.

Her er der ingen standardpakker – turen skræddersyes efter både gruppens størrelse og interesser. I kan vælge at høre om godsets historie og betydning for turismen på Møn, få indsigt i de store naturprojekter og se, hvordan marker, skove og enge udvikler sig, eller vi kan skabe en kombination, hvor I oplever flere sider af både godset og Møns Klint. Uanset hvad I vælger, er det en oplevelse, der bringer jer tættere på både kulturarv og natur.

I kan ankomme i egen bus, eller vi hjælper gerne med at arrangere transport, så det hele bliver nemt for jer. Undervejs sørger vi for forplejning, og her kan vi variere efter behov: fra den klassiske pakke med sandwich, kaffe og kage til større måltider, hvis dagen skal have et festligt præg.

Gruppetilbuddet er oplagt til alt fra pensionistforeninger og busselskaber til faglige organisationer, virksomheder eller private selskaber, der ønsker en uforglemmelig dag i enestående omgivelser.

Dette er et tilbud til jer, der ønsker en samlet oplevelse, hvor nærvær, natur og fortællinger går hånd i hånd – skabt til at give større grupper en dag I vil huske længe.

Praktiske informationer

  • Varighed: Minimum 3 timer og op til en hel dag

  • Antal: Fra 20 personer og op

  • Inkluderet: Kaffe og Kage

  • Mødested: Klintholm Gods, Magleby, Østmøn

  • Pris: Fra 275 pr. person + forplejning

Booking & kontakt

Vil du med på tur? Kontakt os for at høre om ledige tider og book din plads på:

📧 Mail: morten@klintholm.dk
📞 Telefon: 51289075